Hvis vi ikke er meget bevidste om, til hvad og hvordan, vi bruger vores øgede opmærksomhed, og samtidig sørger for at regulere den og bruge den i vores egen tjeneste, kan vores dybere bearbejdning let føre til overstimulering, og en oplevelse af at leve med et indre kaos, hvor vi hverken er tilstede og tilpasse i os selv.

Mindfulness hjælper os til at være mere bevidst tilstede og opmærksomme på vores egen krop, og på kroppens signaler om, hvornår vi er tilpas stimulerede og hvornår vi er ved at nærme os overstimulering. Samtidig hjælper mindfulness os også til at bringe opmærksomheden tilbage, så vi kan komme tilstede i os selv og vores krop, når vi først er blevet overstimulerede og kan opleve at være “ude af os selv”. Når vi bevidst øger vores nærvær på vores umiddelbare indre oplevelser, og bliver mere “fint tunede” i forhold til, hvad vi registrere i vores krop, kan vi blive meget bedre til at lytte til vores krop og tage vare på den sensitive krop og hvad vi har brug for. 

I terapien arbejdes med en mindfulness baseret tilgang, der øger opmærksomheden på den sensitive krop og giver redskaber til at håndtere overstimulering og den sensitive modtagelighed.

Særlig sensitivitet og Mindfulness

At føle sig åben og uden filter sammen med andre

Kender du følelsen af ikke at have noget filter, at du let bliver påvirket af andre mennesker og kan føle dig så overvældet af andre, at du kan have svært ved at mærke dig selv og dine egne følelser? At det er vanskeligt at stå fast ved dig selv i forhold til dem du er sammen med? 

Åbenheden overfor andre og omverden, ligger som en naturlig kvalitet i det sensitive nervesystem, og kan føles, som om vi har “antennerne” mere ude på andre og deres behov*, end på os selv. Og så kan vi opleve at komme ud af en situation med andre og bagefter mærke at vi ikke fik sagt fra eller at vi tog for meget på os.

I terapien har vi fokus på, hvordan vi balancere åbenheden, så den ikke overvælder os og vi mister kontakten til os selv, så den øgede opmærksomhed og åbenhed mod omgivelserne i højere grad kan opleves som en gave for os selv og for andre.

 

Fanget af tanker

Kan du opleve at være helt “fanget af tanker” eller fuldstændig “fortabt i tanker”, og føle dig helt overvældet og udmattet af alle de tanker der, konstant kører igennem dit hoved?

Tanker som har travlt med at fortælle historier eller er i gang med at løse problemer og som rigtig meget af tiden er optaget af fortællingen om MIG?

Vi er programmerede til at skanne efter fejl eller farer og også til at være orienteret mod fortællingen om os selv. Det er altsammen en del af vores evolutionære design for at sikre vores overlevelse. Og da vi hertil som sensitive yderligere bearbejder alt dybere, kan tankerne i endnu højere grad føles mere intense og mere overvældende, og kan, sammen med emotionel sensitivitet, for mange sensitive være en af de største kilder til overstimulation.

Når først vi er blevet overstimulerede, og vores trusselsystem efterfølgende aktiveres, er vi mere tilbøjelige til at opleve bekymring, ængstelige og selvkritiske tanker, og være fanget i negative tankespiraler. Så hvordan håndterer vi de mange og vanskelige tanker, så vi kan kaste den mentale overstimulering af os, og i højere grad kan opleve den store gave, der samtidig ligger i kvaliteter som øget tænksomhed, dybere refleksion og et kreativt sind?

Hvorfor er det så svært at holde op med at slå os selv oven i hovedet? 

Det var en fuldstændig idiotisk ting at sige. Du er sådan en taber”

eller

 

Hvorfor skal du også altid være så svag og følsom - du kan da heller ingenting holde til”.

Sådan kunne det lyde, når vores indre selvkritiker er i gang med en indre dialog, og taler i et sprog, der skærer i os som en kniv, på den mest brutale og kyniske måde. Vi kritiserer og bebrejder os selv nådesløst for vores fejl og mangler, når vi ikke lever op til vores eget selvbillede.

Ofte har vi en indre målestok om, at skulle være noget “særligt” eller “bedre end”, i forhold til andre, for at føle os gode nok. 

Tilbøjeligheden til at sammenligne os med andre og se efter fejl og mangler ved os selv, skal forstås i lyset af vores negativitet bias; vores evolutionære programmering for at sikre vores overlevelse, og er derfor ikke at forstå som vores egen “personlige fejl”, men faktisk som en måde at holde os sikre på, og på sporet. 

Mange sensitive kan være meget selvkritiske, da en del af trækket ofte viser sig i form af en perfektionistisk målestav; vi vil gerne gøre tingene rigtigt og helst i første forsøg, og hvis vi ikke kan det, så kan vi opleve vi fejler. 

Samtidig ser vores samfund ikke sensitivitet som positivt. Når vi siger “Du er så sensitiv”, er det ikke umiddelbart positivt ment, hvorimod det i nogle andre kulturer opfattes som en positiv kvalitet. Og som sensitive kan vi have internaliseret  selvkritik, fra alle de gange vi måske fra vores omgivelser har fået at vide, vi var “for meget” eller ikke “var nok….”.

Når vi er selvkritiske tapper vi ind i kroppens trusselssystem; så er det som om vores fysiske selv er truet og vi bliver klar til kamp-flugt-frys responsen. Reaktionen bliver her blot vendt indad, da “truslen” eller problemet er os selv. Og når trusselsystemet aktiveres bliver vi overstimulerede. Selv om det er i et forsøg på at holde os trygge. Og så lander vi endnu engang ved den sensitive udfordring: overstimulering, som er vores akilleshæl, og som vi har brug for at kaste af os, for at kunne føle os trygge og rolige. For at kunne leve mere i balance og få glæde af de sensitive fordele. Heldigvis har vi et andet fysiologisk system til at holde os trygge; omsorgsgiversystemet eller beroligelsessystemet, og det kan vi aktivere når vi begynder at møde os selv med venlighed og forståelse, fremfor med kritik og bedømmelser, gennem self-compassion.

 

At møde os selv med venlighed -

Self-compassion

 

Hvor mange af os kan i sandhed sige, at vi føler os godt tilpas med os selv og behandler os selv med den samme venlighed og omsorg vi ville vise en god ven? Vi har ofte lettere ved at mærke medfølelse og forståelse for andre, end vi har for os selv, når vi har det svært. Og selv om vi som sensitive kan have en emotionel og empatisk sensitivitet i forhold til andre, så er det ikke ensbetydende med vi naturligt møder os selv med samme empatiske forståelse. Tværtimod kan vores krav om selvperfektionisme, stille sig forstyrrende i vejen for at kunne være rummelig og forstående overfor, at ingen er perfekte.  

Nogle af de almindeligste misforståelser omkring self-compassion er, at det er en slags selvmedlidenhed, viser svaghed, er at undskylde os selv, og det underminerer vores motivation. Utallig forskning viser at self-compassion mindsker negative emotioner og fremmer positive tilstande og faktisk øger vores motivation, ved at støtte os til at ændre os og gøre vores bedste.

Når vi begynder at møde os selv og vores sensitivitet med venlighed og forståelse, styrker vi neurale netværk, der hjælper os til at være trygge og rolige, og øger vores resiliens i forhold til overstimulering

 

“Når vi giver os selv ubetinget venlighed og omsorg, mens vi omfavner den menneskelige oplevelse, vanskelig som den er, så undgår vi destruktive mønstre med frygt, negativitet og isolation. På samme tid fremmer selvmedfølelse positive sindstilstande som glæde og optimisme” 

                Kristin Neff 

 

 

Make

 Sure your worst enemy is not living be-tween your

 own two

 ears 

Stresshåndtering - på den sensitive måde

Fordi vi bearbejder dybere, kan vi hurtigere end andre blive overstimulerede, og derfor er vi mere følsomme overfor at udvikle stress, ved langvarig overstimulation.

Når sensitive får viden og forståelse for det sensitive træk, så beretter stort set alle om, at de bliver mere bevidste og opmærksomme på, hvad de er sensitive overfor, og som de tidligere har ignoreret. Det skyldes de har brugt deres sensitive evne til at opfange tidlige tegn på stress og hvad det er som forstyrre, hvilket er det første trin i at håndtere stress. For det andet har vi brug for at være mere selvberettigende i at sørge for vore egne behov, som f.eks. særlig særligt opmærksomhed på at mindske stimulation, og et øget behov for søvn, hvile og nede tid, Da vores naturlige nysgerrighed let distraheres af mange spændende muligheder, har vi som det tredje brug for at være mere selvdisciplinerede i at sætte sunde personlige grænser. De tre trin er en proces og tager tid.

Følelsesmæssig kidnapning

Vi kan opleve det som en følelsesmæssig kidnapning, når vi lader os smide rundt med af dem, når vi lader os identificere med dem eller er fanget op i hver og en af dem - når følelserne har overtaget os på en usund måde. Og meget ofte kæmper vi imod vore følelser, og gør alt for at undgå ubehag og smerte, og reagerer på automatpilot.

Men den gode nyhed er, at vi kan begynde at se, hvor vi bliver fanget, og vikle os fri. Vi kan begynde at kende de følelser der opstår og møde dem med kærlig opmærksomhed - så kan vi beslutte hvordan vi vil respondere på dem, i stedet for at forsøge at stoppe følelser eller reagere på dem.

Den emotionelle sensitivitet betyder at vi kan have flere intense og kraftige følelser end ikke-sensitive, som kan opleves som en øget emotionel oversvømmelse eller kidnapning, og derfor er det særdeles værdifuldt at vi lærer hvordan vi kan være med og håndtere de til tider overvældende og vanskelige følelser, så vi i højere grad kan opleve styrken og den gave der er i, at være i balance med hele vores følelsesliv. 

Forskning indenfor neurovidenskab viser at vi med mindfulness træning udvider vores “tolerance vindue”, som beskriver en øget emotionel balance og resiliens.

Med udgangspunkt i mindfulness og viden om det sensitive nervesystem, arbejder vi med hvordan vi bevidst kan aktivere beroligelses-systemet og den kognitive hjerne, og samtidig mindske aktiviteten den emotionelle hjerne, for at balancere den emotionelle sensitivitet og nedsætte den emotionelle overstimulering.

2009-2020 Psykolog Lene S. Misfeldt

  • LinkedIn
  • Facebook

Tjek min facebook og Linkedin

Medlem af :

Psykolog Lene Skov Misfeldt

Frederiksgade 76a, 1 sal

8000 Aarhus C

Tlf 41 66 62 92

Email: psykolog@lenemisfeldt.dk